torsdag den 5. februar 2015

Vis mig din tro

I udsendelsen, "Vis mig din tro", fulgte man en kvindelig konvertit, der byttede kristendommen og meget af den danske kultur ud med islam.

Bøn: Hun forklarer, hvordan hun beder i løbet af et døgn. Om sommeren står hun op kl. 3 om morgenen og i vinter perioden, står hun op kl. 7. Det betyder meget for hende at vise Gud, at man er villig til at bryde sin søvn for at komme i kontakt med ham.

Spisevaner: Hendes spisevaner overholder de muslimske regler. Selvom hun stadig spiser retter fra den danske og svenske kultur, ændrer hun lidt på opskriften og gør retten lovlig ifølge sharia.

Hun sagde i starten af udseendelsen, at hun helst ville undgå at snakke om de konkrete ritualer, og hvorfor hun gør, som hun gør. Hun var mere interesseret i at snakke om de spirituelle årsager til hendes valg af og kærlighed til islam.

Alt i alt er hendes tolkning af sharia sekularistisk (demokratisk). Selvom hun overholder islams normer og traditioner, så mener hun stadig, at muslimer skal kunne fungere i det danske samfund uden at gøre op med det. Hun er ikke fundamentalistisk og langt fra radikaliseret, selvom hun blandt ikke giver hånd til mændene.

Hun voksede op i en dansk familie, hvor kristendommen og religion ikke var et punkt på dagsordenen. Hun forklarer, hvordan mennesker på et tidspunkt i deres liv stopper op og overvejer, hvad der egentlig giver mening for dem selv. Det skete tidligt i hendes liv, og selvom det kom pludseligt for hendes familie, så valgte hun at konvertere til islam. Før hendes konversion læste hun op på en masse forskellige religioner for at være sikker på at træffe den rette beslutning. Ortologisering (Thomas Ziehe) var et af hendes reaktionsmønstre. Hun søgte at finde en mening med livet, og islam endte med at være svaret.

Af Emil & Alexander

Ingen kommentarer:

Send en kommentar